Sådan foregår en fliserens – trin for trin
Trin 1 – Opmåling og rensning af fliser
Når du har bestilt fliserens hos os, laver vi først en opmåling. Derefter starter vi en dybdegående rensning af dine fliser. Rensningen fjerner mos, flisepest, alger samt alt snavs og skidt, så fliserne fremstår rene og pæne igen. Effekten kan ses med det samme. Derefter går vi rundt og tjekker fliserne for eventuelle pletter, før algebehandlingen påføres.
Trin 2 – Algebehandling
Efter rensning af fliserne påføres en spray som skum, der sikrer, at evt. alger, mos og lav, der stadig sidder tilbage i fugerne, bliver nedbrudt. Efter påføring skal fliserne tørre, før vi kan fortsætte med trin 3.
Trin 3 – Imprægnering af fliser
Når fliserne er tørre, starter vi imprægneringen. Imprægneringen sprayes ud og trænger ned i flisen, hvor den danner en beskyttende hinde, så vand og fugt ikke kan trænge ned. Imprægnering giver et markant mere langtidsholdbart resultat og forebygger nye, pludselige algeangreb. Derfor anbefaler vi denne behandling.
Trin 4 – Udlægning af fugesand
Efter 24 timer er imprægneringen færdig med at hærde. Efter en fliserens vil en del af flisefugen være skyllet væk, og derfor er det en god idé at få frisk fugesand lagt ud. Fugesand stabiliserer fliserne og mindsker risikoen for mos og ukrudt.
Trin 5 – Oprydning og kvalitetstjek
Til sidst vasker vi det skidt væk, der er opstået under fliserensen. Vi tjekker fliserne efter hvert trin og går ikke videre, før alt er, som det skal være. På den måde er både kunderne og vi glade og tilfredse.
Drømmer du om en pæn og ren ejendom?
I det danske klima er det svært at holde fliser og træterrasser frie for alger, flisepest og mos. VindPro udfører derfor fliserensning, algebehandling og imprægnering af din belægning. Med professionelt udstyr og teknik er det muligt at rense fliserne helt rene uden at ødelægge flisernes overflade, som ellers kan ske ved brug af almindelig højtryksrenser.
Efter en fliserens vil dine fliser fremstå fuldstændig som da de blev lagt, og selv genstridig flisepest vil være fjernet. Derefter sprøjter vi altid for en sikkerheds skyld med et algedræbende middel, hvilket sikrer, at absolut ingen alger, mos eller flisepest kan overleve behandlingen. Vi bruger kun Danmarks eneste miljøgodkendte algebekæmpelsesmiddel.
- En professionel og miljøvenlig fliserens
- Få dine pæne fliser tilbage på bare én dag
- Fjernet det grimme flisepest
- Hurtig løsning og imødekommende medarbejder
Fliserens på hele Fyn
Vi tilbyder fliserens og rens af terrasser, indkørsler og gårdspladser i hele Fyn – bl.a. i Odense, Svendborg, Nyborg, Middelfart, Faaborg, Assens, Kerteminde og Ringe. Har du brug for rens af fliser, så kontakt os for et gratis og uforpligtende tilbud.